Pædagogfaglig specialist i gaming, skærme og digital leg

September 17, 2024

Formålsbeskrivelse

Formålet med dette kursus er at kursister bliver klædt på med viden om pædagogiske muligheder ved forskellige spil og opnår erfaring med at facilitere leg og undervisning i praksis.

Derudover vil de opnå en forståelse for skærmdebatten og en argumentationsværktøjskasse, der muliggør at de kan udforme en skærm- og gamingpolitik, der passer deres arbejdsplads.

Alt sammen for i sidste ende at opbygge mere motiverende gaming- og esportinitiativer i fritidsklublandskabet.

Målgruppe

Pædagoger eller pædagogiske assistenter, der arbejder med børn og unge og har en interesse i gaming, skærme og digital leg.

Du skal tage kurset, hvis du ønsker at få tips og tricks til at facilitere gaming og digital leg i fællesskab foran skærmene og samtidig ønsker sparringspartnere at tale med ift. udformning af skærmpolitik og facilitering af gaminginitiativer.

Indhold på kurset:

"Gaming er noget vi deler"

Vores primære afsæt i den pædagogiske praksis er relationsarbejde mellem unge og pædagogisk personale, samt ung til ung. Vi har et klart ønske om at de relationer der kan være i forbindelse med digitale aktiviteter, skal kunne brobygge ud i de fysiske relationer.

Omdrejningspunktet er derfor hvordan vi kan skabe bedre pædagogisk praksis omkring skærme og digitale oplevelser. Ud over dette er der i kurset fokus på didaktik og hvordan man bruger spillene til at arbejde som kommunikation og samarbejde.

Temaer

De 3 overordnede temaer i kurset er:

  • Digitale leg og læring via brug af computer og konsol i klubben
  • Anvendelse af faglig dømmekraft og kompetencer i det digitale rum
  • Udvikling af skærmpolitik ud fra målgruppe, anbefalinger og pædagogisk formål

Spillene i fokus på kurset vil primært være Minecraft, Fortnite, CS2 og Roblox, men der er også bred mulighed for at inkludere flere titler efter ønsker og behov.

Kursets forløb

Kurset består af 10 gange for den enkelte kursist med en undervisningsgang pr. uge over 10 uger.

6 af dem vil foregå ude i praksis med aktionslæring på klubben i små grupper i tidsrummet 12 - 17. Her vil teori blive koblet hurtigt til praksis med afsæt i de konkrete rammer og børn/unge der benytter fritidstilbuddet.

De resterende 4 gange foregår i Astralis Nexus, hvor der vil være oplæg, vidensdeling og sparring. Dette vil særligt være i starten, hvor der vil være hands-on læring og spilintroduktion foran skærmen en stor del af tiden som inspiration. Efterfølgende vil der være en gang opsamling og en afslutningsgang.

Forløbsoversigt: 10 undervisningsgange pr. kursist over 10 uger

Tidsplan

Kursusdagene vil som udgangspunkt være mandage med første gang i uge 43 / den 21. oktober og herefter en gang ugenligt. Der er mulighed for at klubdagene kan rykkes efter behov og hverdagsstruktur.

Økonomi

Kursets hovedpart er dækket af kompetencefonden. Der vil være en egenbetaling på 3200 + moms pr. kursist.

Tilmelding

Tilmelding foregår via asni@astralis.gg eller på 50 91 86 92

© Astralis • 2025 • Vester Farigmagsgade 1, 6th 1606 Kbh K