Allerede fra kl 4 lørdag morgen begyndte der at danne sig kø foran Astralis Nexus, som åbnede kl 10 samme formiddag. Astralis’ nye store center for gaming, undervisning og esportsunderholdning fik en forrygende start med mere end 2.500 besøgende allerede første dag.
”Kæmpe fejring af esporten – vi bliver svære at ignorere”
Ud over det første kig indenfor i de nye faciliteter, som byder på masser af muligheder for at spille selv, VIP-oplevelser, undervisningsfaciliteter, merchandise shop, streaming studier og et show room for alle Astralis’ mange partnere, kunne de besøgende hilse på både professionelle og talenter fra Astralis’ hold i FIFA, League of Legends og Counter-Strike.
Jakob Lund Kristensen, en af grundlæggerne af Astralis:
- Det er en underdrivelse at sige, vi var overvældede over antallet af folk, der mødte op til åbningen af Astralis Nexus og de mange, der allerede første dag meldte sig ind. Vi rundede mere end 2.500 besøgende på åbningsdagen og til vores event om aftenen, hvilket er ret imponerende midt i en hedebølge, hvor de første gæster allerede stillede sig i kø ved 4-tiden om morgenen.
Vi rundede mere end 2.500 besøgende på åbningsdagen og til vores event om aftenen, hvilket er ret imponerende midt i en hedebølge, hvor de første gæster allerede stillede sig i kø ved 4-tiden om morgenen - Jakob Lund Kristensen, medstifter, Astralis
- Astralis Nexus handler blandt andet om at give tilbage til hele esportsmiljøet, som har givet os en helt utrolig opbakning over de seneste 5-6 år. Stedet er indrettet for dem, der bare vil spille alene eller med deres venner, til dem, der ønsker en VIP-oplevelse i eget rum, til undervisning, events, turneringer og hvad vi og esportsscenen ellers kan finde på at udnytte de 1.200 kvadratmeter og 130 gaming-stationer til. Vi vil vise at esport er konkurrence på højeste plan med seriøs forberedelse og træning, men det er også bare virkelig god underholdning for hele familien.
- Med åbningen af Astralis Nexus helt central i København, lige ved siden af og sammen med Tivoli, en af verdens mest ikoniske forlystelsesparker, er også et statement. Det bliver svært at undgå os og det bliver virkelig svært at ignorere esport og gaming som en del af den danske kultur, sport og underholdning, siger Astralis’ medstifter og en af idémændene bag Astralis Nexus.
- Det her er i høj grad noget vi gør for alle de mange Astralis-fans, men ved at trække den digitale esportsverden ind i nogle faste fysiske rammer, hvor alle vil føle sig velkommen, ønsker vi at skabe et rum, for alle der deler vores passion, for alle dem, der bare vil opleve hvad gaming også kan være og for de mange tusinde gæster fra ind- og udland, der besøger Købemhavn hvert eneste år. De fleste vil komme forbi Astralis Nexus midt i byen, og vi ser et kæmpe potentiale i at drive og udvikle stedet og den nye del af vores forretning, slår Jakob Lund Kristensen fast.
1.200 m2 i to etager – lige på Tivoli-hjørnet 300 m2 merchandise-butik 130 pro gamingstationer 4 VIP gaming rum 3 Streaming-studier Auditorium med plads til 40 gæster, scene og skærm. Show room for new partner products Træningsfaciliteter til Astralis-holdene Show room til partnerprodukter Stor terrasse til events – med udsigt over den smukke Tivoli-have Addresse: Vesterbrogade 3, Copenhagen
Åbent for gæster og bookings fra 3. juli