Der blev slået deltagerrekord til dette års Gamebox Festival! 23.000 gæster strømmede nemlig til MCH Messecenter i Herning, der endnu en gang lagde lokaler til Danmarks fedeste gaming-event – 9.000 flere end sidste år.
Som altid deltog Astralis med en storstilet stand og et kæmpe gameshow, der fik deltagere i tusindvis til at stimle sammen foran den store scene.
Alle tre Counter-Strike-mandskaber lagde selvfølgelig også vejen forbi Gamebox, hvoraf kvinderne tog del i B-turneringen (og nåede til playoffs!), mens Talent kæmpede sig hele vejen til finalen i A-turneringen.
Main holdet anført af vores nyudnævnte IGL, Nicolai "dev1ce" Reedtz, var den store suprise til Elgigantens vilde "13:37 Giveaway" – og ja, her var taget nærmest ved at lette på Hernings messecenter, da vores populære drenge pludselig afslørede deres tilstedeværelse og brød frem fra kulisserne.
Jakob "jabbi" Nygaard, der netop har været storspillende til ESL Pro League S19 på Malta, deltog i Beat the Pro på den store scene foran en proppet tribune, aurora og co. Spillede en masse 1vs1 med fansene og kamp flyvevåbnet kamp til stregen.
Vi havde rekordmange forbi vores Astralis-stand og fik enormt mange dejlige kommentarer med på vejen.
Derfor skal der lyde kæmpe tak til alle, der var forbi og var med til at gøre vores og spillernes festivaloplevelse til noget helt særligt!