Seksmandstrup bragte DreamHack-trofæet hjem

February 17, 2021

Seksmandstrup bragte DreamHack-trofæet hjem - klar til BLAST

Astralis Counter-Strike hold sejrede til DreamHack Masters Winter, hvor seksmandstruppen kom i aktion for første gang.

Lucas 'Bubzkji' Andersen tilsluttede sig serveren på Nuke to gange: Èn gang mod Furia i semifinalen og anden gang mod Mousesports i finalen. Han vandt begge maps med holdet.

Efter turneringen kunne Bubzkji så kaste noget lys på, hvordan udskiftningerne fungerer:

  • Det var fantastisk at være en del af holdet under en turneringssejr. Jeg har brugt meget tid på at gøre mig klar og forberede mig til at spille på "Astralis-måden", og jeg føler mig klar til at bidrage, hvor der er brug for det.
  • Efter mine første kampe med Astralis, helt tilbage da jeg sluttede mig til holdet, begyndte jeg justere min spillestil for at passe ind. Jeg har studeret vores playbook og arbejdet tæt med gla1ve og zonic, og hvis du kigger på de to Nuke kampe jeg har spillet, føler jeg at det har båret frugt. I Mad Lions var jeg vant til at spille hver dag og at sige, at jeg ikke har savnet det ville være løgn. Men vi har bevist at der er mening med galskaben, og jeg kan ikke vente til de kommende turneringer. Vi har ikke haft meget tid til at forberede os til BLAST, men jeg glæder mig til at spille igen. Hvis træneren sætter mig ind altså.

Nu står den på BLAST Premier Fall 2020 Finals

Knap som DH Masters er afluttet starter BLAST Premier Fall Finals. En turnering med 2,6 millioner kroner på højkant og som Astralis kvalificerede sig til i November. Første kamp for Astralis bliver mod NAVI d. 8 december kl. 19:30. Selvsamme modstander slog Astralis ud af IEM Beijing i kvartfinalen, så der er rig mulighed for hævn.

© Astralis • 2025 • Vester Farigmagsgade 1, 6th 1606 Kbh K