gla1ve besøger STARK Tour: Her kan du spille mod den firedobbelte major-vinder
October 3, 2023
•
Vores kæmpe gamingtruck ruller videre, og nu er vores mobile netcafé kommet til i København.
Her vil den firedobbelte major-vinder Lukas "gla1ve" Rossander lægge vejen forbi, så de københavnske håndværkere kan duellere mod den legendariske in-game leader.
Første stop i hovedstadsområdet bliver i Sydhavnen tirsdag d. 3. oktober hvor også kvindeholdets Marie "maliTy" Kragelund Holm kigger forbi.
Alle håndværkere samt fans og nysgerrig sjæle er velkomne til at kigge forbi til en snak og et par intense dueller i Counter-Strike.
Man kan også give den gas med en helt særlig reaktionstest og se, om man er lige så reaktionsstærk som vores professionelle spillere.
Oversigt over gaming-truckens stop i uge 40
Spil med maliTy og gla1ve ved STARK i København
3. Oktober fra 12:00 til 13:00
Fragtvej 9
2450 København SV
Spil med gla1ve ved STARK på Frederiksberg
5. Oktober fra 12:00 til 13:00
C. F. Richs Vej 111
2000 Frederiksberg
Missionen med STARK Touren er at facilitere og skabe nye fællesskaber blandt Danmarks håndværkere.
Kampagnen er et samarbejde med det landsdækkende byggemarked STARK, og den seneste tid har vores gamingtruck kørt land og rige rundt for at bringe håndværkere af alle slags sammen i digitale og fysiske fællesskaber.
I sidste uge var den rullende netcafé forbi både Sønderborg og Odense, og nu er turen kommet til København og Nordsjælland.