På Astralis Watch varmer ministerN lige nu op til den forventede CS2-release med en intet mindre end 12-timers livesending, hvor alle Astralis-fans og passionerede gamere gennem hele dagen kan støde til via Astralis Family Hub på FACEIT.
I dagens anledning vil der være giveaways hver anden time.
Det er muligt at oprette sine egne lobbyer og ellers spille med ministerN og resten af Astralis-communityet (skriv “!Join” i Twitch-chatten og få en plads i køen).
Der er helt ekstraordinært oprettet et særligt leaderbord, der vil være aktivt fra 09.00-20.30.
Klokken 20.35 bliver den gamer, der topper dagens rangliste, hædret som King of the Hill.
Du kan spille med ministerN via Astralis Family på FACEIT fra 09.00-20.30 – og ellers bare følge med på Astralis Watch hele dagen.
Siden Valve Corporation for præcis en uge siden med en henkastet bemærkning spurgte sine godt 1,8 mio. følgere på X, hvad de havde af planer den efterfølgende onsdag, har spekulationerne været talrige.
Forventningerne, forhåbningerne og ikke mindst spændingen i den såkaldte Twitosphere har kun taget til i styrke siden det famøse tweet på den amerikanske spilproducents officielle X-profil (tidl. Twitter). Meget tyder da også på, at et full release af Counter-Strike 2, den imødesete efterfølger til Counter-Strike: Global Offensive, ser ud til at blive lanceret onsdag d. 27. September.
Valve havde på forhånd bebudet, at CS2 ville være fuldt tilgængeligt for alle, inden sommeren var omme i 2023 – ogteknisk set er sommeren først et overstået kapitel, når kalenderen rammer d. 1 oktober.
Derfor må onsdag d. 27. september nødvendigvis også være dagen, som millioner af gamere verden over har hungret efter.