Vores store Major-fest i Nexus fortsætter for fulde drøn i påsken, hvor vi ligesom i sidste uge inviterer til masser af festlige Watch Parties, gratis gaming og Red Bull i Københavns fedeste gaming- og eventcenter.
Alle de afgørende playoff-kampe bliver vist på storskærm i stueetagen i Nexus, hvor Red Bull-baren selvfølgelig også holder åbent alle dage.
Fra torsdag d. 28. marts til søndag d. 31. marts vil caster på Astralis Watch Frederik "ministerN" Brandt sende live fra Nexus og også i denne omgang få besøg af en perlerække af kendte CS-stjerner til røverhistorier fra branchen og spændende snakke om den igangværende Major.
I Astralis ønsker vi altså at holde gang i Major-festen og fortsætte fejringen af det faktum, at verdens største Counter-Strike-turnering er landet i København.
Alle gamere, fans og nysgerrige sjæle er derfor velkomne! Og det er desuden helt gratis at deltage i alle de kommende storskærmsarrangementer.
For så længe CS2 Majoren huserer i vores danske hovedstad, vil der være gratis gaming til alle, der kommer ind fra gaden, samt en gratis Red Bull, så man kan holde energiniveauet helt i top på serveren.
Fra d. 17.-31. marts er det muligt at slå et smut forbi Nexus i hjertet af København og game kvit og frit, så længe der er plads ved én af de mere en 100 professionelle gamingstationer.
Sidst, men ikke mindst, har vi opstillet en OMEN Booth, hvor man kan deltage i daglige leadboard-konkurrencer med en masse lækre præmier på højkant.
Det er muligt at vinde den spritnye Astralis Jersey, lækker merchandise, V.I.P Rum i Nexus samt keyboards, headsets, mouse pads og Superlight mus fra Logitech G.