Fredag den 18. august skal den spritnye konstellation på kvindeholdet i aktion for første gang, når Aurora “aurora” Lyngdal og Co. tager hul på den åbne kvalifikation til ESL Impact Season 4 klokken 18.00.
Onlineturneringen benytter sig af en Single Elimination Bracket med Bo3-kampe.
For godt en uge siden blev kvindeholdets nye mandskab præsenteret med tilkomsten af fire nye, ambitiøse danske spillere, som alle er klar til at give den gas under ledelse af den dansk-norske holdkaptajn aurora, der har været en del af holdet siden dets oprindelse i 2022.
Der vil blive afviklet to åbne kvalifikationer i Europa til ESL Impact Season 4 med i alt fire billetter på højkant.
Kvindeholdet har derfor endnu en chance den 23. august for at kvalificere sig, hvis det ikke lykkes fredag aften.
ESL Impact Season 4 finder sted fra den 13. september til den 29. oktober.
Hvis du er interesseret i flere nyheder, interviews med spillere, og trænere fra Astralis-holdene, så skriv dig op til Astralis' nyhedsbrev.
Som altid kan du se alle Astralis' kampe live på Astralis Watch.
Denne gang vil den rutinerede caster Frederik “ministerN” Brandt står for underholdningen, spillerinterviews og kommenteringen på Astralis Watch.