Astralis annoncerede i dag signingen af Kasper 'Kobbe' Kobberup, hvilket tilføjer konsistent præstation og en imponerende portefølje af præstationer til League of Legends-holdet.
25-årige 'Kobbe' er en ADC-spiller, og han slutter sig til Astralis på en transfer fra den europæiske organisation Misfits Gaming, hvor han har været en fremtrædende spiller siden sommeren 2020. Tidligere har 'Kobbe' bl.a. spillet på amerikanske TSM, og før det, fire år i Splyce.
Nu vender ’Kobbe’ tilbage til dansk jord hos Astralis, hvor han skal bo tæt på resten af holdet. Hans første kamp bliver, når LEC Spring Split 2022 begynder i januar 2022.
Kasper 'Kobbe' Kobberup, ny ADC, Astralis LOL
- Jeg er super spændt på at komme ombord hos Astralis. Efter mine snakke med Kasper Hvidt resten organisationen, følte jeg mig hurtigt sikker på, at jeg ville passe godt ind, da jeg deler mange af Astralis' værdier, især med deres unikke fokus på træning, fysisk og mental sundhed - og selvfølgelig præstation.
- Astralis holistiske tilgang er noget man ikke finder mange steder, og det at jeg kommer til at bo i Danmark og være en del af det her set-up, gør kun det hele endnu bedre.
- Astralis er kendt og respekteret her i Danmark, især for deres tilgang til spillere og deres sundhed. Astralis har opbygget en fantastisk kultur herhjemme og jeg har ivrigt fulgt med i deres imponerende historie bag deres CS:GO team. Nu håber jeg at bringe mange gode kvaliteter med til League of Legends-holdet.
Baltat 'AoD' Alin-Ciprian, cheftræner
- Kobbe er en væsentlig tilføjelse til vores team. Han passer perfekt ind i vores holdkultur og forstår hvordan vi arbejder omkring performance. Vi har stor tillid i hans evne til at løfte vores niveau som hold og som gruppe.
Kobbe kommer til at bo tæt på resten af holdet i København. Hans første kamp bliver, når LEC-forårssæsonen 2022 begynder den 14. januar 2022.