Visma e-conomic, som står bag Danmarks mest benyttede regnskabsprogram, og Astralis Nexus kan nu offentliggøre et nyt partnerskab med fokus på personalepleje og -events. Partnerskabet vil nemlig bl.a. sikre en masse positive fordele for softwarevirksomhedens medarbejdere i form af gaming-oplevelser, personalegoder og forskellige events afholdt i Astralis Nexus' unikke rammer.
Visma e-conomic er kendt for deres innovative tilgang, når det kommer til de store personaleevents. Et hospitality partnerskab med Astralis Nexus gør det nu muligt for den danske virksomhed at realisere deres vildeste ideer.
- Allerede ved det første e-conomic arrangement var det tydeligt, at Lars, Katrine og deres hold har meget høje forventninger til deres interne medarbejderpleje. Desuden viser de også en vilje til at afprøve meget ambitiøse koncepter. Kombinationen af e-conomics digitale ekspertise og Astralis Nexus' erfaring går op i en højere enhed til disse events, og vi ser meget frem sammen at give Visma e-conomics medarbejdere endnu flere gode oplevelser, lyder det.
- Vi investerer i at skabe en så god og inkluderende arbejdsplads som muligt for vores medarbejdere, hvad enten de er til fodbold, padel eller CS:GO. Vi oplever en stor interesse fra vores medarbejdere i esport, så derfor er det naturligt for os at indgå partnerskab med Astralis Nexus, som tilbyder noget af det absolut mest interessante og gennemførte i markedet, siger Lars Engbork.
I Astralis Nexus ser man frem til at få Visma e-conomic på besøg til en masse fantastiske arrangementer.
e-conomic, der er en del af Visma, blev grundlagt i 2001 i København. Visma e-conomic bruges af 180.000 kunder i alle størrelser, fra alle brancher, og med forskellige grader af kompleksitet.