Allerede fra det kommende slutspil ved ESL Pro League vil Astralis-spillerne optræde med et helt nyt logo på spillertrøjerne. Således har den danske esportsorganisation indgået en aftale med Ungdommens Røde Kors (URK), der bl.a. indebærer værdifuld eksponering på spillertrøjerne på tværs af alle Astralis’ Counter-Strike hold.
Astralis og URK har tidligere arbejdet sammen om projekter og kampagner til gavn for danske børn og unge, og nu tager de to organisationer altså næste skridt og skilter med deres værdifællesskab på en måde, der ikke kan undgå at blive set, hvor end i verden Astralis spiller.
- Vi er så glade for og stolte over at arbejde sammen med Astralis. Vi har det til fælles, at vi begge skaber positive fællesskaber for unge, og vi ved, at mange unge har stor glæde af online fællesskaber. Det gælder også mange af dem, der kommer i vores aktiviteter, siger Jonas Wiederholt Larsen.
- For Ungdommens Røde Kors er det vigtigt, at vores partnere matcher vores værdier og positive fællesskaber.
- Vores arbejde med Astralis, og den eksponering vi nu får stillet til rådighed, kan blandt andet hjælpe os med at nå ud til en målgruppe af unge mænd, som vi ofte har svært ved at nå, når vi skal finde nye frivillige eller gøre vores sociale aktiviteter interessante for nye deltagere, udtaler Sidsel Nybo Andersen.
- Arbejdet, som Ungdommens Røde Kors gør i Danmark for unge mennesker passer rigtig godt ind i de værdier, vi selv arbejder for at fremme i dagligdagen. Da der opstod en situation, hvor vi kan give pladsen på brystet af vores spillere væk i en periode, gav det på alle måder mening at række ud til Ungdommens Røde Kors og støtte deres enorme indsats for danske børn og unge.
- Logoet vil være at finde på trøjerne af alle vores Counter-Strike hold og på tværs af vores digitale kanaler. I første omgang får URK pladsen på brystkassen af vores første- og talenthold, mens vores kvindehold vil spille med logoet på ærmerne af deres spillertrøjer. Vi kommer også til at bidrage til aktivering og events på tværs af de to organisationer.
- Astralis er lige så meget gaming-kultur, som vi er esport, og vi glæder os til at understøtte URK’s arbejde, hvor det er naturligt i forhold til vores fysiske og digitale aktiviteter, fortæller Hørsholt.
Ungdommens Røde Kors (UKR) er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation.