Astralis indtog folkemødet

June 21, 2023

Bedømt ud fra de mange begejstrede deltagere på Folkemødet, som alle lagde deres vej forbi Astralis Nexus' specialdesignede gaming-container, så er det bestemt ingen overdrivelse at konkludere, at sidste uges besøg i Allinge på Bornholm var én stor succes.

I et stærkt samarbejde med HK Danmark var Astralis bl.a. med til at afvikle den allerførste udgave af den forhåbentligt årlige og tilbagevendende begivenhed: Folkemødet Mesterskaberne i CS:GO.

Ambitionen var selvfølgelig også at fortsætte vores erklærede mission om at øge og udbrede kendskabet til esportens verden samt at fremme dialogen om gaming ved at fokusere på det stærke fællesskab og de mange positive elementer, som gaming universet rummer.

Netop derfor deltog vores kompetente udsendte fra hovedkontoret også i diverse paneldebatter om gaming i relation til sundhed og uddannelse i løbet af Folkemødet.

CS:GO-finalen i Folkemødet Mesterskaberne blev afviklet samtidig med landskampen mellem Danmark og Nordirland i Parken fredag aften, men alligevel var HK's festtelt fyldt til bristepunktet med glade festivaldeltagere og esport-fans, som på trods af diverse tilhørsforhold og udtalte forskelle alle var med til at sikre en formidabel aften. 

Et brag af en finaleaften

Sideløbende blev der udkæmpet drabelige dueller på serveren i vores egen gaming-container. 

Turneringen i CS:GO, den første af sin slags, blev i denne omgang udkæmpet mellem danske ungdomsorganisationer, og det hele kulminerede i et brag af et finaleopgør lørdag aften mellem Konservativ Ungdom og Lærerstuderendes Landskreds.

Der var heldigvis højt til loftet (læs: teltdugen) i HK Danmarks store telt i Allinge – stemningen var nemlig helt i top, da Folkemødet Mesterskaberne skulle finde sine første mestre.

Vild stemning til finaleopgør

Selvom finalen blev spillet samtidig med landskampen mellem Danmark og Nordirland i Parken fredag aften (en kamp, som i øvrigt blev vist på storskærm bare 50 meter fra Astralis Nexus' og HK Danmarks' stand på Folkemødet), så var HK Danmarks festtelt konstant fyldt til bristepunktet med glade mennesker og esport-fans, som på trods af forskelle og diverse tilhørsforhold alle var med til at sikre en formidabel aften på Folkemødet. 

Lærerstuderendes Landskreds var tydeligt tilfredse med finalesejren over Konservativ Ungdom.

Fredagens velbesøgte arrangement var blot med til at understrege dét, som vi allerede vidste i forvejen, at esport og dets konkurrenceelementer nemlig har et potentialet til at skabe samhørighed på tværs af modsætninger og evnen til at få nye, oftest uventede fællesskaber til at blomstre.

Lærerstuderendes Landskreds vandt i øvrigt finalen efter et par hæsblæsende dueller til stor begejstring for de medstuderende, som trofast havde heppet på deres helte fra start til slut.

Showkampe vakte begejstring

Derudover blev der også spillet en række underholdende showkampe i løbet af Folkemødet, som også vakte stor begejstring undervejs. 

Herunder kan du se, hvilke organisationer, der løb med sejrene:

  • Anti Doping Danmark gav baghjul til Dansk Cykel Union
  • Horten blev dømt ude af Poul Schmidt/Kammeradvokaten
  • Advice vandt over Rud Pedersen
  • Forsvaret måtte strække våben over for Udenrigsministeriet
  • Ateistisk Selskab blev besejret af Folkekirken
  • DI (Dansk Industri) nappede sejren over HK (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund)
DI (Dansk Industri) nappede sejren i deres kamp mod HK (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund).
Et par tilfredse repræsentanter fra Folkekirken, der netop havde fået skovlen under Ateistisk Selskab.
Forsvaret, som her ses i aktion, måtte trods lidt teknisk assistance fra vores udsendte strække våben over for Udenrigsministeriet i deres direkte duel på Bornholm.

Gode snakke og saglige debatter

Der skal lyde en stor tak til alle de mange mennesker, som var med til at gøre vores deltagelse ved Folkemødet til en kæmpe fest.

Det er altid en fornøjelse at møde både fans og nysgerrige sjæle til en god snak og konstruktive, saglige debatter.

Og hvis du ikke lagde vejen forbi Astralis i denne omgang, har du heldigvis mulighed for at gøre det til næste år!

Tak til HK Danmark for et fantastisk samarbejde og til alle de deltagende – og ikke mindst modige – hold.

© Astralis • 2024 • Otto Busses Vej 7, 2450 København SV