Astralis og det tyske hold Sprout er blevet enige om en transfer, der betyder at Victor ”Staehr” Staehr slutter sig til den danske organisation med omgående virkning.
Samtidig er der indgået en aftale med Johannes ”b0RUP” Borup, der ligeledes tiltræder holdet med det samme.
Det betyder, at holdkaptajn Lukas ”gla1ve” Rossander og Andreas ”Xyp9x” Højsleth sættes på bænken, med potentiel transfer for øje, mens Alexander ”Altekz” Givskov efter en periode på førsteholdet genindtræder i talent-truppen.
Samtidig bliver den succesfulde talent-træner, Mathias ”r0nic” Pinholt, der med Astralis Talent har vundet ikke færre end 5 turneringer i 2023 og indtager en fast plads i top 50 på verdensplan, forfremmet til assistenttræner på førsteholdet.
Peter ”casle” Ardenskjold, cheftræner:
- Jeg er ekstremt glad for, vi er blevet enige med Sprout om en omgående transfer af Staehr, som uden tvivl er ét af de største danske CS-talenter de seneste 5 år. Det er en offentlig hemmelighed, vi længe har haft et godt øje til ham, og i forhold til det, vi gerne vil med holdet på det spillemæssige plan, passer han perfekt ind. Jeg glæder mig ekstremt meget til at arbejde med ham og hjælpe ham med, for alvor at folde potentialet ud.
- I forhold til b0RUP er det en spiller, vi ved, hvad står for og som er hentet til den specifikke rolle i det system, vi vil spille. Jeg forventer at han kommer til at bidrage en masse til holdet og sine medspillere og selvom han kun er 23 kommer han med en masse brugbar erfaring fra de største turneringer. Med de 5 spillere på holdet, både tror og håber jeg, vi kan komme ud efter sommerpausen med en bedre balance på holdet og en pokkers masse lyst og energi i vores spil.
- Jeg vil samtidig gerne rose både Andreas, Alexander og Lukas for deres indsats i en svær periode, hvor vi trods hårdt arbejde fra alle, ikke har fået tingene til at lykkes helt, som vi gerne ville. De har alle knoklet hårdt, og der har været mange gode tegn og tendenser undervejs. Trods en række gode toppræstationer har vi bare også haft nogle store huller og hverken fundet den rette konstellation eller et stabilt niveau. Nu har vi muligheden for at hente to spillere, der passer ind i måden, vi gerne vi spille, og så er tiden den rigtige, fortæller cheftræneren.
Victor ”Staehr” Staehr:
- Jeg har længe været klar over, Astralis var interesseret i at hente mig på et tidspunkt, og når det nu er lykkes, kan jeg kun sige, jeg er ekstremt glad. Holdet har vundet nogle turneringer her i foråret, men selv uden de helt store resultater, er Astralis et af verdens mest interessante hold og organisation. Jeg havde flere gode muligheder, men som dansker er det stadig det allerstørste at kunne kalde sig Astralis-spiller.
- Jeg kender et par af mine nye holdkammerater rigtig godt og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang og ”grinde” med holdet og træneren. Vi har travlt, men det er til gengæld også et hold af spillere, der er klar til at knokle igennem. Det bliver så fedt, fastslår Staehr.
Johannes "b0RUP" Borup:
- Jeg skal ærligt sige, at selvom man tænker mange ting i forhold til sin fremtid, er det her ikke det, jeg havde regnet med. Men man siger ikke nej, når Astralis spørger!
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og jeg ved præcis, hvorfor jeg er hentet ind og til hvilken rolle. Det er nogle af verdens bedste spillere, jeg skal spille sammen med, og spillere jeg kender fra forskellige sammenhænge, så jeg er helt rolig omkring forventningerne. Dem er der mange af i den her organisation, det er jeg helt klar over, men det er jo noget af det fede ved at være her! Jeg vil gøre alt for at vise, jeg hører til og for at give fansene nogle fede oplevelser – og sejre!
Staehr og b0RUP tiltræder holdet med omgående virkning.
Ny træner for Astralis Talent vil blive præsenteret på et senere tidspunkt.
Astralis Counter-Strike består således af: