Talent: Store ambitioner og ny træner

July 24, 2023

Efter et flot forår med både turneringstitler og historisk flotte placeringer på diverse ranglister blev talenttræner Mathias ”R0nic” Pinholt over sommeren forfremmet til assistenttræner for førsteholdet.

Afløseren som cheftræner for Astralis Talent er nu fundet, og sportsdirektør Kasper Straube kan i dag præsentere Alex ”alexsomfan” Nielsen som ny mand i spidsen for talentholdet.

Kasper Straube, sportsdirektør:

- Vi er i gang med en mindre genopbygning af talentholdet, hvor både spillere og træner igennem hele 2023 har markeret sig med flotte resultater. Efter salg af nogle dygtige spillere er vi i gang med at sammensætte holdkortet for efteråret, og til det arbejde er det vigtigt at udfylde træner-rollen med den rigtige profil.

- Det har vi fået nu, og jeg er rigtig glad for at vi er nået til enighed om en aftale med Alex Nielsen, som tiltræder rollen omgående. Hans indstilling til at udvikle spillere og skabe det bedste hold i de bedst mulige rammer matcher er præcis det, vi har søgt, og hans resultater som in-game leader for forskellige hold viser lidt af, hvad han kan taktisk, siger sportsdirektøren.

- Jeg er selvfølgelig utroligt glad for at Kasper og Astralis viser mig den tillid, at hente mig ind som træner for Astralis Talent, siger Alex "alexsomfan" Nielsen.

Alex ”alexsomfan” Nielsen, cheftræner for Astralis Talent:

- Jeg er selvfølgelig utroligt glad for at Kasper og Astralis viser mig den tillid, at hente mig ind som træner for Astralis Talent. Astralis ønsker at videreudvikle set-uppet og at styrke både holdet og at udnytte organisationen omkring Counter-Strike endnu bedre, og jeg glæder mig til at være en del af det arbejde.

- Min primære erfaring er som spiller, men jeg har været en del af opbygningen af mange hold og kommer med nogle klare tanker om, hvad vi skal og hvordan vi skal gøre det. Samtidig har jeg virkelig dygtige folk omkring mig med både Kasper Straube og vores head of performance, Jan Ø., som jeg allerede nu har haft gode dialoger med, så jeg er ikke i tvivl om, vi kommer til at stille med et stærkt hold og med spillere, vi kan udvikle til et endnu højere niveau, lyder det fra den nye talent-træner.

I forhold til opgaven, der ligger foran Alex Nielsen og hvad vi skal forvente af Astralis Talent i fremtiden fortæller sportsdirektør Kasper Straube:

- Der er stor konkurrence i Danmark, men som den største danske organisation og investeringen i Astralis Talent skal vores mål være at have de to bedste dansk-ejede hold. Det har vi haft i længere perioder i foråret, og det skal vi arbejde for, vi bliver i fremtiden. Vi skal også have ambitioner om at Astralis Talent skal træde et skridt op i internationale turneringer, og i det hele taget markere sig som et af Danmarks bedste hold.

- I Astralis ønsker vi at være med til at give de mest talentfulde danske spillere en god uddannelse, som gør, at de spillere som er igennem vores talenthold enten kan udvikle sig til spillere som kan gøre sig på vores førstehold eller, at vi formår at sende spillere ud i den store verden på større adresser, hvor de qua deres uddannelse og tid i Astralis, skal kunne gøre sig gældende. - Det er mere eller mindre Alex’s jobbeskrivelse, runder Straube af.

Alex ”alexsomfan” tiltræder omgående og det forventes at nye spillere bliver præsenteret i de kommende uger.

© Astralis • 2024 • Otto Busses Vej 7, 2450 København SV