Ny sportsdirektør tiltræder omgående

July 10, 2023

30. juni kunne Astralis præsentere organisationens nye sportsdirektør, Kasper Straube. Oprindeligt var det intentionen at Straube skulle tiltræde 1. oktober, men da han har afsluttet sit forhold til sin nu tidligere arbejdsgiver, kan han tiltræde rollen med omgående virkning.  

Kasper Straube kommer med indgående kendskab til esport og Counter-Strike og havde tidligere rollen som Head of Performance i den norske esports-organisation, Heroic.

Anders Hørsholt, CEO i Astralis:

- Jeg er selvsagt glad for, alt er faldet på plads, således Kasper Straube allerede nu kan tiltræde rollen som sportslig ansvarlig i Astralis. Kasper medbringer en masse erfaring fra hans tid i Heroic, hvor han har haft flere roller, senest som præstationsansvarlig for Counter-Strike holdet. Set udefra har udviklingen har været imponerende og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham her i organisationen.  

- Han kender rollen, ansvarsområderne og de gensidige forventninger og selvom han lige skal vænne sig til en større arbejdsplads, forventer jeg han kommer til han til at glide direkte ind i samarbejdet med trænere, spillere og resten af organisationen. Jeg glæder mig over at en meget vigtig rolle nu er besat af en profil med både erfaring, viden og ydmyghed over for opgaven, samt en helt åbenlys evne til at skabe resultater.  

Kasper Straube, kommende sportsdirektør:

- Jeg skal lige i gang, så jeg vil gerne vente med at sige for meget, men jeg vil gerne sige, jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Astralis-organisationen og starte det arbejde, der ligger foran os alle, når den tid kommer.  

- Jeg kender jo primært organisationen udefra, og det, folkene her har skabt af sportslige resultater, også i forhold til anerkendelse af esporten i Danmark og på det kommercielle område, er imponerende. Det er noget større forhold end jeg har været vant til, og det er en spændende udfordring for mig at blive en del af en stor organisation, hvor jeg kan koncentrere mig endnu mere om det rent sportslige. Det glæder jeg mig meget til.

- Jeg kommer med nogle klare tanker om at bygge og drive en sund performance-kultur, men jeg har også stor respekt for den kontekst jeg træder ind i og de fodspor jeg skal udfylde.  

- Jeg vil samtidig gerne understrege, jeg har haft en fantastisk tid hos Heroic, og jeg håber på alt det bedste for spillere, trænere og nu tidligere kolleger, slår Astralis’ nye sportsdirektør fast.  

Kasper Straube indleder arbejdet med det samme.  

© Astralis • 2024 • Otto Busses Vej 7, 2450 København SV