Astralis og OMEN fejrer 6. år sammen: Forlænger partnerskabet igen

November 29, 2023

For 6 år siden underskrev Astralis og OMEN den første kommercielle partnerskabsaftale, og i dag annoncerer de to brands endnu en forlængelse af Astralis' længste kommercielle partnerskab.

Det lykkelige par fejrer deres fornyede løfter sammen med Astralis' fans gennem 6 dages streaming, konkurrencer og giveaways på Astralis' digitale- og broadcast-kanaler.

Dette markerer et nyt, øget niveau af fanengagement, som er en integreret del af den fornyede partnerskabsaftale.

Line Bermann, Gaming Brand Partnership Lead, HP Northwest Europe:

- Jeg er glad for at kunne annoncere en 12 måneders forlængelse af vores partnerskab med Astralis, og markerer en fortsættelse af vores fælles engagement for ikke bare Esport, men hele fælleskabet omkring gaming. Astralis' værdier og tilstedeværelse rækker nemlig langt ud over holdet og deres kampe, og vi vil i forbindelse med forlængelsen gerne fejre fællesskabet, forældrene, de frivillige og alle, der elsker gaming lige så meget, som vi gør. Sammen med Astralis ønsker vi at bidrage til at gøre gaming endnu sjovere og en fælles aktivitet, uanset om sjov i den forbindelse betyder at være den bedst mulige gamer, eller at socialisere og nyde gaming på sin egen måde.

- I 2024 vil vi fokusere på at give tilbage. At blive en endnu mere integreret del af fan- og fællesskabet omkring Astralis og Astralis Nexus. Vi starter med 6 dages streaming, konkurrencer og giveaways på tværs af Astralis' kanaler. Det har hele tiden været sjovt, men nu skruer vi op, siger Line Bermann, Gaming Brand Partnership lead, HP Northwest Europe.

Mads Rasmussen, Partnerskabsdirektør, Astralis:

- Siden vi for 6 år siden indgik det første partnerskab, har OMEN været en vigtig allieret på tværs af vores organisation. Det er vores længst-løbende kommercielle partnerskab, og uanset om det er vores kontor, holdene eller i Astralis Nexus, er OMEN integreret i alt, hvad vi gør. Det kan alle de besøgende, B2B og B2C, i Astralis Nexus, også mærke, når de oplever den kompromisløse kvalitet af OMENs produkter.

- Forlængelsen af partnerskabet er ikke kun af kommerciel værdi for Astralis, det vil helt sikkert også kunne mærkes i det fan- og gamingmiljø, som vi er en del af, siger Mads Rasmussen.

Astralis og Omen markerer de 6 år sammen gennem 6 dages fejring og giveaways på tværs af Astralis' digitale kanaler.

Anders Drost, Partnerskabschef, Astralis

- Forlængelsen af aftalen er et vidnesbyrd om Astralis' og OMEN's tætte forhold, og vi er stolte af sammen at fortsætte udviklingen af begge vores brands.

- Allerede i dag lancerer vi fejringen af '6 års sjov med OMEN' på tværs af vores digitale platforme, hvor vi hver dag i 6 dage udlodder 6 produkter, startende med 6 OMEN-skærme, og fortsætter med udlodning af sjove og nyttige Astralis- og OMEN-produkter resten af ugen, siger Anders Drost.

Aftalen er forlænget med 12 måneder, hvilket er standarden for alle kommercielle partnerskabskontrakter hos OMEN.

Parterne er blevet enige om ikke at kommentere nærmere detaljer omkring den økonomiske side af aftalen.

Eksklusivt live-interview med stavn og jabbi

I samarbejde med OMEN vil Astralis' to nye signings, Martin "stavn" Lund og Jakob "jabbi" Nygaard, stille op til et ekslusivt live-interview på Astralis Watch klokken 10.30.

Se det første Astralis-interview med stavn og jabbi her.

Tak for et fantastisk fan-event

Lørdag d. 25. november afholdt Astralis i samarbejde med OMEN og Elgiganten et stort fan-event i Field's inden BLAST Premier Fall Final blev skudt i gang i Royal Arena.

Flere hundrede Astralis-fans var mødt op for at møde main holdet til signing session, inden den officielle fanklub DanishCorner kaldte til fanmarch mod Royal Arena.

© Astralis • 2024 • Otto Busses Vej 7, 2450 København SV